Leg kan have mange forskellige former, og jo mere abstrakt, jo bedre! Magnetlegetøj er kreativt legetøj, der kan have mange positive indvirkninger på dit barns udvikling og leg.
Du kan læse mere om den unikke type legetøj i den her artikel, hvor du også får et indblik i, hvor du kan købe det – enten til dit barn eller dig selv.
Sådan kan magnetlegetøj hjælpe dit barn
Magnetlegetøj er konstruktionslegetøj ligesom LEGO, men har ofte rundere kanter og kan kombineres på mange flere måder. Brikkerne har stærke magneter og kan sættes sammen på forskellige sider og led, så dit barn kan lave konstruktioner og scener – kun fantasien sætter grænser!
Noget af det mest kendte magnetlegetøj er Magna Tiles. Magna Tiles kommer i forskellige former og farver og er sjovt og kreativt legetøj, som har eksisteret i mange år. Du kan købe forskellige pakker med magnetlegetøj til en bred vifte af aldersgrupper hos Legebyen.dk.
Legetøj med magneter er en god måde for børn at øve deres finmotorik og fantasi. Det er muligt at bygge hvad som helst, men logik skal også i spil, hvis konstruktionen skal holde. Der er tale om kreativitet på en ny måde, som udfordrer både børn og voksne.
Magna Tiles – legetøj for alle aldre
Magna Tiles og andet magnetlegetøj kan bruges af både børn og voksne, og jo mere der øves, desto flottere bliver konstruktionerne. Det særlige ved legetøjet er, at det ikke behøver at ligne én bestemt ting. Selvom brikkerne minder lidt om puslespilsbrikker, og æsken måske har et billede foran, er der ikke kun ét rigtigt resultat.
Og dét er det skønne ved magnetlegetøj. De helt små kan være med og starte ud med at lave firkanter og pyramider, og på egen hånd vil de lære at bygge større og mere kompliceret.
Også voksne kan udfordres med det smarte magnetlegetøj, for selvom det ved første øjekast ser nemt ud, er de større konstruktioner ikke så nemme, som man måske skulle tro. Det kræver øvelse og omtanke, og hvis du holder af puslespil, men savner noget mere udfordrende og tredimensionelt, er magnetlegetøj og Magna Tiles en god måde at tage skridtet videre.
Legetøjet kan fås til børn helt ned til 3 år, men alle sæt er egnet for alle aldre. Til de ældre børn eller til voksne er et større sæt typisk at foretrække frem for de små.